Returtermostaten
Ældre fjernvarmeanlæg har ofte termostaten siddende på returløbet fra radiatoren, og termostaten føler på vandtemperaturen fra radiatoren. Sådan en ventil kaldes en returtermostat og er især velegnet, hvor der er kubikmeter-afregning (m3 ).
Returtermostaten sørger for en konstant temperatur på fjernvarmevandet, når dette har passeret gennem radiatoren. Returtermostater udnytter kun i ringe grad gratis varme fra solen, lamper, TV m.v.
Returtermostaten skal jævnligt indstilles i takt med vejrets ændringer, og man skal huske at stille på alle termostater i samme rum.