Radiatortermostaten

Hvis du ikke har det i forvejen, er det en god idé at få installeret radiatortermostater. Så udnytter man nemlig gratis varme fra solen, lamper, TV og mennesker i stuen.

Termostaten sørger automatisk for, at der konstant er den ønskede temperatur i et rum. Hvis der f.eks. er mange mennesker i stuen, eller solen skinner, kan ventilerne lukke helt ned, selvom det er koldt udenfor.

Hvis du derimod ikke kan opnå 21°C, selvom du åbner helt for alle radiatorer i et rum, er der noget galt.

Føleren, der registrerer temperaturen, kan være indbygget i håndtaget eller sidde et helt andet sted. Føleren må derfor ikke tildækkes af gardiner, møbler eller lignende.

 

//